Ome TV/Mini chat

Apps der er inspireret af chatroulette, Omegle og 90’ernes chatrum. Her kan du videochatte med tilfældige fremmede.

Aldersgrænse

Aldersgrænsen er 17 år, men det er utroligt let at snyde app’en og skrive, man er ældre end man er.
Man kan også videochatte via browser (dvs. uden at hente app’en). Her bliver der ikke spurgt til alder, og aldersgrænsen er derfor reelt uden betydning uanset om man bruger app eller browser.
 

Fordele

Chattene på hjemmesiden er helt anonyme, og man kan til enhver tid trykke stop, hvorefter chatten stopper med det samme.

 

Ulemper

Der er ingen form for registrering, og derfor bliver benytter mange denne app til at vise forskellige former for seksuelt indhold fx filme egne kønsorganer. 
 
Mange børn er vandt til at navigere uden om aldersbegrænsninger. Derfor kan børn helt ned i 4.-5. klasse benytte denne app og risikere at støde på indhold, der ikke er henvendt til personer på deres alder.
 

Gode råd

Som udgangspunkt bør børn under 17 år ikke benytte disse apps. 
Tag jævnligt en snak med jeres børn om, hvilke app de bruger, og er denne en af dem, snak da med dem om aldersgrænser og hvorfor disse er der.
Spørg også ind til om børnene er stødt på noget, de ikke kunne lide at se, og få det snakket igennem.