Digitale medier og trivsel

Børn og unge er eksperterne, når det kommer til funktionaliteterne på sociale medier, men de har brug for voksne til at guide dem i forhold til etik og moral. Klubberne arbejder derfor strategisk med sociale medier og det digitale børne- og ungdomsliv.

App- og spilguide for forældre

App- og spilguide for forældre

Klubberne har udarbejdet en app- og spilguide rettet mod forældre til børn og unge, der går i klub. På listen findes de mest anvendte apps og spil blandt børn og unge, fx TikTok, Snapchat og AmongUs. Guiden beskriver formål og funktionalitet og påpeger på fordele og ulemper ved de enkelte apps/spil. Listen opdateres og udvides løbende med nye apps/spil.

Børn og unge har brug for voksne til at guide dem i forhold til etik og moral online.

Social Medieambassadører

Social Medieambassadører

Klubberne har minimum én social medieambassadør i hver afdeling, der dagligt har til opgave at have ekstra fokus på medlemmernes digitale hverdag.

Deres ansvar er at holde sig opdateret på, hvad der sker på de forskellige digitale platforme.

Hvis der opstår ulovlige eller uhensigtsmæssige situationer på sociale medier og apps, kan man gå til den lokale afdelings social medieambassadør og få hjælp til at tackle problemet. 

Find social medieambassadøren i dit barns afdeling her.

Undersøgelser viser, at børn og unge savner, at deres forældre interesserer sig for deres online liv. Det er ikke at blande sig, men at vise omsorg.

Vejledninger til at sikre digitalt privatliv

Klubberne har samlet en række vejledninger, som har til formål at klæde forældre på til at kunne hjælpe barnet med at sikre deres privatliv online.

Digitalt privatliv

Hvad siger loven om digitale krænkelser?

Klubberne har samlet en række beskrivelser af paragraffer fra Straffeloven, som kan være gavnlige at kende til i forbindelse med ubehagelige episoder online.

Lovgivning

Mistanke om grooming?

Grooming er en proces, hvor en seksuel krænker med forførelse, løgn og manipulation bearbejder et barn eller en ung til at medvirke i seksuelle aktiviteter af forskellig karakter. Klubberne i Roskilde har lavet en handleplan, som forældre kan følge, hvis et barn er blevet udsat for digital grooming.

Grooming

Gode råd til dialog omkring børns digitale liv

Klubberne har udarbejdet en guide til forældre, som gerne vil have råd til, hvordan de kan tale konstruktivt med deres børn om deres digitale liv. Her er Klubbernes bud på et godt udgangspunkt for en sund og åben dialog.

Gode råd til at tale med dit barn om digital trivsel.

Gode råd

Hvor kan man ellers søge råd og vejledning?

Der findes masser af kompetent vejledning og hjælp, når det handler om børn og unges digitale liv. Klubberne har samlet en række links til eksterne aktører, som kan være nyttige at kende til.

Nyttige links
Hjælp dit barn med, hvordan han/hun skal begå sig online - ligesom du hjælper i alle mulige andre sammenhænge.