Poplen nyt - Nye Åbningstider fra 10/8-20
Fredag d. 7. august 2020
6. august 2020
Kære ALLE forældre til medlemmer af Klub Roskilde Nord.
Vi håber at I alle har haft en dejlig sommer. Nu starter vi snart op igen efter sommerferien. Selvom nogle retningslinjer er lempet lidt, er vi fortsat underlagt retningslinjer som Sundhedsstyrelsen foreskriver. Vi skal stadig have fokus på god og ekstra hygiejne og mulighed for at holde afstand i grupper. Det betyder at vi fortsætter med en 2 delt åbningstid.
OBS! Det betyder at vi nu ændrer lidt i åbningstiden for alle årgange i fritidsklubben!
NYT!
Åbningstider for årgange og afdelinger bliver fra mandag d. 10. august som følgende:
Poplen:
Mandag | Tirsdag | Onsdag | Torsdag | Fredag | |
4.-5.-6. klasse | 14.40-16.30 | 13.45-16.30 | 13.45-16.30 | 14.40-16.30 | 13.45-16.30 |
7.klasse | 17.00-21.45 | 17.00-20.00 | 17.00-21.45 | ||
Klub Ung | 19.00-21.45 | 19.00-21.45 |
Vi prøver så vidt muligt at sikre et godt tilbud til alle vore årgange, hvor vi vil bruge vores udeområde så vidt muligt, og strukturere os på brugen af de indendørs faciliteter, når vi er mange i klubben igen.
Vi tilbyder gratis aftensmad til alle vores 7. klassere som er medlem af fritidsklubben, da vi holder åbent for dem fra kl. 17.00 og henover aftensmaden.
VI GLÆDER OS til at se alle vores børn og unge til en ny sæson, som forhåbentlig kommer hen imod bedre muligheder for at lave flere af de kendte klubaktiviteter igen på sigt. Vi holder som altid humøret højt og har fokus på vores pædagogiske mål om at understøtte fællesskaber, sikre trivsel og understøtte udvikling af børnenes kompetencer, og vi arbejder som altid kreativt på at skabe en god og sjov dag for alle.
Vi er igennem foråret blevet mere skarpe på at tage vores forholdsregler, og jeres børn og unge er dygtige til efterleve anvisningerne omkring hygiejne osv.
Alt afhængig af udviklingen i samfundet omkring os, vil vi løbende tilpasse og justere vores dagligdag/åbningstid.
De bedste hilsener fra alle medarbejdere og ledere i Klub Roskilde Nord.