Dans
Dans i Klub Kometen
Kometen har en stærk dansekultur. Vi deltager årligt ved On stage festival og klubbernes dag i tivoli, hvor børnene sammen med andre klubbørn fra hele landet får mulighed for, at dele deres kunnen. Vi arbejder derfor meget målrettet og sammenholdet er stærkt.
Dans giver glæde i skabelsen, samt en mestringsfølelse.
Fysisk aktivitet er en vigtig del af barndommen og dans er rigtig god motion, og fordi fokus er så meget på dansen og skabelsen af sammenhæng, tænker de ikke over, at de er i gang med at motionere.
Dans er godt for kroppen. Den styrker muskulaturen og koordinationsevnen, samt fleksibiliteten.
Dans er socialt.Der skabes mange nye venskaber og barnet bliver en del af et godt og trygt miljø, med mulighed for at styrke selvtilliden.
Når man danser får man udtrykt følelser og man har det altid godt efter en dansetime.
Børnene optræder ved vores julearrangement, sommerfesten og på plejehjemmet, som elsker vores dansebesøg
Danserne opnår hurtigt tryghed ved at udtrykke sig på en scene, foran andre.