1. Salen
Computerrum
På 1. sal har vi et PC-rum med 10 spilcomputere, heraf er 4 af dem dedikeret "pigecomputere".
Vi har en nedskrevet spilpolitik (pdf - 44 kb), der dækker vores pædagogiske overvejelser i forbindelse med typer af spil og børn og unges spilvaner.
Spilpolitikken er konstant i udvikling, så vi ser ikke disse papirer som værende færdige. Nedenstående er en afspejling af denne.
Computerspil
I Impulsen ser vi computerspil som en aktivitet, hvor de ansatte kan opbygge og udvide relationer med børn og unge, sådan at vi får føling med, hvordan de har det derhjemme, i skolen, med andre børn og unge etc.
Opbygning og udvidelse af relationer med og blandt medlemmerne er for de ansatte det primære mål, og computerbrugen ses som et godt redskab for at opnå dette.
Socialt engagement
Børn og unge som ikke er socialt stærke kan få succesoplevelser via spillene, fordi de ofte er dygtige til spillene, de ser hinanden i nye roller og derigennem får
kontakt til andre børn og unge.
Vi er opmærksomme på, at nogle børn og unge lukker sig inde i spil, såvel som i andre aktiviteter, og ikke har stor berøringsflade med andre børn og unge.
Vi sikrer, at dette ikke sker, ved bl.a. at have begrænsninger på ophold i computerrummet og antallet af daglige computertider, via dialog med barnet og barnets forældre, ved at motivere børnene og de unge til at deltage i andre aktiviteter, og ved at vi betragter computerrummet som et værksted.
Valg af spil
Impulsen benytter den praksis, at vi vurderer de valgte spil med skelen til aldersmærkning.
Vi lytter til børnenes ønsker og checker værdier, gameplay mm. i alle spil, før de slippes løs på de forskellige computere.
Der er en it-medarbejder tilknyttet computerrummet, der afprøver nye spil, og vurderer indholdet, ligesom der oftest er en medarbejder tilstede i computerrummet.
Ovenstående gælder både for dagklub og KLUB UNG, da der nemt kan differencieres med hensyn til alder.
I visse spil er det kun delelementer, der bliver brugt, såsom multiplayer funktion. Der kan derfor forekomme spil, som spilles af børn og unge, hvis alder er under anbefalingen. Dette sker dog på baggrund af pædagogiske overvejelser.
Regler i fritidsklubben
I Impulsen har vi som udgangspunkt følgende regler:
Man må spille en halv time om dagen.
Det kan forekomme, at børn får mere spilletid end en halv time. Dette kan ske efter en faglig vurdering, såfremt der er ledige tider sidst på dagen og hvis børnene har været aktive med andre aktiviteter i huset.
Man må kigge på en halv time om dagen.
Vi vurderer og tilpasser hele tiden, og det betyder fx, at reglen om max at se på i en halv time om dagen, beror på en daglig og faglig vurdering. Det kan derfor forekomme, at børn kan sidde der i længere tid, hvis det har et formål, fx at hjælpe andre i deres spil.
Brug af internet
Internettet er fuldt tilgængeligt for alle i klubben.
Børn og unge bliver gjort bekendt med de regler, der er i forbindelse med brugen af internettet.
Vi arbejder pædagogisk med alle medlemmerne omkring brugen af chat på nettet.
De bliver oplyst om de fælder, der kan være, når man chatter med nogle, man ikke kender.
Samtidig er det et pænt sprog, man skal bruge.
Download er ikke tilladt, og det er heller ikke tilladt at gå på sexsider.
Ved juletid bruger vi computerne til at fremstille julegaver, fx musemåtter, tryk på t-shirts og andet billedemateriale.
1. salen i øvrigt
1. salen byder også på et spille- og legerum, hvor der er fællesskaber på tværs af alder, der er sofaer, bordfodbold, flippermaskiner, billard, musik, scene, og rummet bruges af mange til "at hænge ud", danse og høre musik.